BLW


Som lovet, et udførligt indlæg omkring BLW, Baby Led Weaning.

Følgende er direkte sakset fra en anden hjemmeside, der findes jo så meget om det ude i det store net at jeg følte jeg ik gad skrive alt det kloge forfra... så alt med blåt er ikke skrevet af mig



"Hvad er BLW??? 
Baby led weaning er en logisk, sikker, sjov og fantastisk måde at at introducere mad til din baby. De fleste forbinder madning af små børn med mos/grød og skemadning. Det meste kommer ud af munden igen og forældrene prøver med en ny skefuld...det står på indtil enten baby eller forældre har fået nok.

Baby- Led weaning er anderledes. Det er en metode til at introducere fast føde på en måde som giver baby mulighed for at spise selv. Altså: Ingen ske - ingen mos/grød. Barnet sidder sammen med resten af familien ved middagsbordet og deltager når han/hun er klar. Forældrene tilbyder mad i størrelser og bidder som baby nemt kan håndtere og barnet mader derefter sig selv med fingrene. Barnet bestemmer selv hvad det vil spise, hvor meget og hvor hurtigt.

Alle raske babyer kan dette. De behøver ikke deres forældre til at bestemme hvornår madning skal starte og de behøver ikke ske-mades. De har blot brug for at få muligheden for selv at spise.

BLW er udviklet af sundhedsplejerske gennem 25 år Gill Rapley. Hun arbejder også som vicedirektør for Unicef's baby friendly initiative, den del af Unicef der rådgiver verdens sundhedsvæsener i fornuftig ernæring til babyer.

Derfor giver det mening:

* Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning/MME de første 6 mdr.

En normal, rask 6 mdr. gammel baby er i stand til at sidde oprejst, samle små stykker af mad op, føre det op til munden og spise det.

Babyer vil begynde at føre mad op til munden når de udviklingsmæssigt er klar til det, og når deres immunforsvar og fordøjelsessystem kan klare fast føde og når de fysisk er i stand til at putte mad i munden. Det sker normalt omkring 6 mdrs. alderen.

* http://www.sundhedsstyrelsen.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Ernaering/Amning.aspx
Bliver de ikke kvalt? 

Mange forældre og bedsteforældres er meget bekymrede for om barnet ikke bliver kvalt når man praktiserer BLW. Hvis man sørger for at baby sidder oprejst og selv styrer hvad der kommer i munden er risikoen ikke større end ved ske-madning, faktisk er den måske mindre med BLW.
De fleste bekymringer om hvorvidt babyer bliver kvalt er baseret på at man har set et barn hoste/sige bræklyde pga. mad og forveksler dette med kvælning. Disse to mekanismer er også relaterede men de er ikke det samme.
Hosten/bræklyde (gagging jvf.bogen) er en tilløbsbevægelse til at kaste op, som skubber mad væk fra luftvejene hvis det er for stort til at blive slugt. Babyen åbner munden og skubber tungen fremad, nogle gange dukker et stykke mad op og han/hun kan endda kaste en lille smule op. Det ser typisk ikke ud til at genere babyen og de spiser gladelig videre som om intet var hændt.
På en voksen, bliver denne bræk refleks aktiveret nær det bagerste af tungen – du skal putte din finger helt tilbage i halsen for at få det til at ske. Imidlertid er denne refleks aktiveret meget længere fremme på tungen på en 6 mdr. gammel baby. Så ikke nok med at den meget lettere bliver aktiveret hos en baby, den er også aktiv når det stykke mad der har forårsaget det er meget længere væk fra luftvejene. Så når babyer på 6-7 mdr. hoster/laver bræklyde pga. mad betyder det ikke at maden er ved at lukke deres luftveje og det betyder ekstremt sjældent at de er i fare for at blive kvalt.
Denne brækrefleks må meget vel være en nøgle ting i hvordan babyer lærer at håndtere mad på en sikker måde. For når babyer har prøvet at aktivere denne refleks et par gange, fordi de putter for meget eller for store stykker mad i munden eller skubber det for langt tilbage i munden, så lærer de ikke at gøre det.
Jo ældre barnet bliver, jo længere tilbage rykker denne refleks. Uanset om barnet har fået lov at spise selv eller om det er blevet madet med ske. Derfor aktiveres refleksen altså først når maden er længere tilbage i munden. Så man kan sige at de vokser fra den tendens. Derfor er det heller ikke et effektivt faresignal ved ældre babyer, da det ikke længere sker når maden er langt fra luftvejene. Så for babyer der ikke har fået lov at spise selv og eksperimentere med maden fra starten af, mister man måske den mulighed for at lære dem hvordan man holder mad væk fra luftvejene.
Selvom man altså ikke skal bekymre sig når barnet hoster/siger bræklyde er dette en sikkerhedsforanstaltning der kun virker når barnet sidder helt oprejst (evt. støttet med puder eller på skødet af mor/far) sådan at hvis mad kommer for langt tilbage i munden bliver skubbet fremad og ikke tilbage af refleksen.
2 ting der kvælning mere sandsynligt:
1: andre putter mad eller drikke i munden på baby
2: en tilbage/side lænet position
Kvælning sker når luftvejene er helt eller delvis blokerede. Hvis noget delvist blokerer vil barnet hoste for at få det fri. Hvis maden blokerer fuldstændig, hvilket sker ekstremt sjældent, kan babyen ikke hoste det fri og har brug for en anden gør det ved hjælp af alm. Førstehjælp. Så det der lyder alarmerende, altså når babyen hoster og sprutter er det egentlig bare tegn på at babyen selv håndterer problemet.
Hvis barnet virkelig var ved at blive kvalt ville det blive usædvanligt stille, eftersom luft ikke ville kunne passere. Så det er først hvis babyen bliver helt stille at alarmklokkerne skal ringe. Så længe barnet sidder oprejst eller fremadlænet, er deres refleks meget effektiv og det er bedst ikke at forstyrre dem, selvom det kan være svært især de første par gange. Det kræver at man har lidt is i maven og giver barnet lidt længere tid end man normalt ville til selv at hoste maden op.

Hvis man forestillede sig at du blev placeret i en stol og en anden ville made dig, er sandsynligheden for at du ville række ud efter det for at tjekke hvad det var og hvor meget der var på skeen ret stor. Du ville selvfølgelig vide hvordan du skulle håndtere maden når det var i munden. Forestil dig så at du sad tilbagelænet, det ville være endnu mere skræmmende, eftersom tyngdekraften højst sandsynligt ville føre det tilbage i munden inden du selv var klar til at synke det. Når man forestiller sig den situation med en voksen er det jo helt klart at man selvfølgelig vil tjekke og være i kontrol over hvad der sker. Det samme gælder for babyer selvom ske-madning er blevet common-sense.
Når baby selv putter maden i munden er han/hun selv i kontrol. Hvis babyen kan tygge det, enten med tænderne eller gummerne, vil han/hun gøre det. Hvis babyen er i stand til at synke det fordi han/hun kan få maden skubbet tilbage i munden så vil babyen synke det. Hvis babyen ikke er i stand til det og han/hun sidder oprejst vil maden bare falde ud ad munden. Ved at lade babyen selv styre det hjælper man barnet til at spise sikkert og minimerer risikoen for at barnet bliver kvalt.

KILDE: Baby-led Weaning af Gill Rapley & Tracey Murkett
Hvad spiser de?
I princippet spiser de familiens mad og man skal ikke lave speciel mad til børnene. Dog skal man være opmærksom på at de ikke må få for meget salt. Som tommelfingerregel kan man sige at der er meget salt i produkter med mere end 1.5 gram salt pr. 100 gram og at der er lidt salt i produkter med mindre end 0.3 gram salt pr. 100 gram. Det samme gælder produkter tilsat sukker, det er dog ikke sundhedsskadeligt på samme måde som salt, men alligevel ikke noget babyer har godt af. 
Maden skal være nærende, sund og varieret. Dvs. junkfood, søde sager m.m skal man vente med til barnet er fyldt 3 år.
Man kan sagtens give sine børn stærk og krydret mad, dog skal man holde lidt igen med de helt stærke chili pebre i den spæde start af BLW.
Jo flere forskellige ting de smager jo bedre. I modsætning til hvad vi kender fra mos/grød hvor man langsomt introducerer en smag ad gangen. På det punkt er BLW helt anderledes.
Hvad er godt at starte med?
Broccoli buketter hvor stænglen sidder på så der er et håndtag.
Frugt i både, pærer, æbler, melon, mango, papaya, banan med skræl på som håndtag osv.
Kartoffelbåde, rodfrugter, asparges m.m der har været i ovnen, gerne med krydderurter da børn godt kan lide mad der smager af noget.
Riskiks uden salt
Agurkestænger
Kogte grøntsager (som dog ikke er et hit herhjemme, det smager ikke af nok)
Babymajs
Avocado i både
Bondebrød
Kylling og andet lyst kød , selvom de ikke synker maden i starten får de en masse næring af at sutte juicen ud ad kødet.
Kun fantasien sætter grænser, det er det der er så dejligt ved BLW. Man skal tænke muligheder frem for begrænsninger.
Hvornår begynder de at spise rigtigt?
De første uger spiser de ikke, der leger de blot med maden. Eksperimenterer, lærer om smag, farve, form, teksturer m.m og forbinder det ikke med sult. Derfor er det også vigtigt at de er mætte når de bliver tilbudt at ”spise” med. I løbet af 1-3 mdr. begynder de at forstå sammenhængen mellem sult og mad. De synker ikke maden før de er klar til det. De tygger ikke maden eller bider stykker af før de er klar til det. Babyer kan sagtens bide mad i stykker selvom de ingen tænder har, men det er forskelligt fra barn til barn hvornår de begynder at gøre det. Nogen bider stykker af og sluger det i løbet af de første dage, mens andre kan vente flere mdr.
Hvor får de så deres næring fra?
Fra modermælk eller erstatning. BLW måltiderne er et supplement indtil barnet selv begynder at spise, derfor skal man blot give dem deres mælk når de beder om det. Der tilbydes kun vand til måltiderne. Juice, saft og andre ting er ikke gode drikkevarer til babyer, da det fylder for meget i maven og dermed optager plads for mere nærende mad. Det er vigtigt at kigge på sit barn og se om det trives, er glad og udvikler sig. Deres vægtstigning vil fra 6 mdrs. Alderen naturligt begynde at bremse op og det er derfor ikke en indikation på at barnet ikke får mad nok. Det er selve essensen i baby-led weaning, at barnet selv bestemmer og viser vejen.
Kan de så ikke få grød/mos?
Det er der ingen problemer i, man tilbyder blot maden på pre-loaded ske. Dvs. at den voksne putter mad på skeen og rækker den til barnet som selv fører den ind i munden. Risikoen for kvælning øges hvis man sniger en ske ind i barnet mund og vil ødelægge den åbne naturlige nysgerrighed barnet har overfor maden da der pludselig er en skjult agenda. Så slip kontrollen og lad barnet spise selv.
Til jer der vil vide mere er det en god ide at investere i bogen: Baby-led Weaning af Gill Rapley & Tracey Murkett, den koster omkring 130,- og der er rigtig mange gode tips i. Samt se denne hjemmeside www.baby-led.com der kan man smugkigge i bogen inden man beslutter om man vil købe den."


*********************************************************************************

Mine egne erfaringer med BLW:

Da jeg selv var lille og da Bertram var lille, fik både jeg selv og han mad blw stile - uden at hverken mig eller min mor vidste der var noget der hed det ;)
Altså faldt det jo mig helt naturligt ind at give mine børn mad på denne måde - det virkede helt almindeligt og naturligt i min verden, men fandt da hurtigt ud af det var bestemt ikke "normalen".

Bertram var en stor baby, meget stor (4800g ved fødsel) og også en af de mange grunde til at vores amning gik i kludder meget hurtig (det indlæg må I få en anden gang), så han var 100% flaske barn og det var det rigtige valg for os på det tidspunkt, selvom jeg da godt kan ærgre mig lidt over det engang i mellem. Men han var sulten og meget aktiv baby, han begyndte at krybe sig fremad allerede ved 5 mdr, og var helt klar på noget andet mad end det flaske med mme.
De tegn jeg kiggede efter: Virkede utilfreds, blev ikke rigtig mæt ved flaske, kiggede og råbte efter vores mad, åbnede munden når han så os spise og fulgte maden med øjnene. Så selvom han ikke var fyldt 6 mdr gik vi alligevel igang med lidt forsigtig mad. Jeg valgte at starte med gulerods/kartoffel mos da det er ret skånsomt for maven, og han fik selvfølgelig lov til at spise selv, men jeg prøvede også lidt med en ske.



Mest et for sjovt billede af ham, han fik self. hagesmæks på og lidt mere kontrollerede forhold :)


Bertram kunne godt lide mos, så mig og Mathias gik i krig med alle mulige lækre grøntsagsmoser og grød, Bertram var især glad for majsmelsgrød, super nemt at lave (har aldrig købt det der færdig noget så der kan jeg desværre ikke komme med nogen kloge ord). Bertram fik altid lov til at smage på vores mad også, suttede på store stykker gulerødder, agurker, kartofler osv. Han begyndte at spise fast mad omkring 8-9 mdr.


Med Falke var det en lidt anden historie. Der kendte jeg jo til blw som begreb, og var derfor fast besluttet på at jeg skulle fuldamme ham til 6 mdr, som sundhedsstyrelsen anbefaler og det var på ingen måder et problem, det trivedes han fint med. Han fik dog lov til at sutte på store grøntsags stykker som sin storebror da han var 5-6 mdr, men ikke for at give ham næring, kun for at give ham smagsindtryk og stimuli, og for at han også kunne være med til vores måltider ved bordet som os andre.
Ved 6 mdr begyndte jeg at kigge efter de klassiske klar til mad tegn: Følge vores mad med mund og øjne, rakte ud efter mad, råbe på mad, skal helst kunne sidde selv, virker ikke mættet af mm eller mme.
Jeg kunne klart fornemme at Falke var helt klar på mad, så jeg prøvede at give mad noget mos/grød i en uges tid om morgen (altså hvor han spiste det selv ik), det sagde herren INTET !
Underligt tænkte moren, for om aftens hvor han plejede at få vores mad, virkede han helt klar på hvor det mad skulle hen og kunne da også tygge lidt på kogte grøntsager osv...
underligt.. jeg prøvede med lidt havregrød på pre loadede ske, det gik lidt bedre, men stadig kom der ik rigtig noget indenbords.. hmm.. og ungen blev mere og mere frustreret.. så var det jo jeg kom i tanke om det der blw noget og den dag hvor vi flyttede i hus, hvor Falke var 6 mdr og 16 dage, gav jeg ham noget bolle. Drengen puttede det ene stykke efter det andet i munden og tyggede og tyggede og spiste og spiste, uden så meget som en lyd, et host eller et hak! Fantastisk! Dagen efter fik han madder med smørreost, leverpostej, advokada, torskerogn osv. han elskede det fra dag et :) Og havregrøden om morgen blev han også gode venner med igen.

6 mdr, lige flyttet ind

Så da Falke var 7 mdr spiste han havregrød om morgen, rudbrødsmadder til frokost, frugtmos til eftermiddag, og næsten alt aftensmad som vi fik. Han blev stadig ammet så meget som muligt, dog mest aften og nat. Jeg synes at det var helt vildt, han han gik fra fuldamning til 3-4 måltider mad på 1-1½ mdr !
Men hans mave og tarme tog det helt fint, og det tager jeg som et tegn på at han var klar til det.


Man må jo acceptere at blw sviner helt vildt, nogen babyer er self vildere med maden end andre. Men gode store hagesmækker må der til, jeg har fået mine syet med sugende lag yderst og vandtæt lag inderst, og med trykknapper da snore hurtigt bliver møre efter mange vaske. Når vi er ude at spise tager jeg underlag med og mange klude og så gælder det ellers om at være ret opmærksom :)


Selvom mine drenge var ret hurtige til det med maden, er alle børn jo fuldstændig forskellige, så om man er klar til mad ved 7 mdr, 9 mdr eller 11 mdr er det stadig helt normalt ! Der er et motto der virkelig er værd at huske "under one, just for fun", babyer kan sagtens blive mættet at mm eller mme hvis det kun er det de er klar til, der er ingen grund til at gøre det til et problem. Man skal nok værre forberedt på at sætte amningen i vejret og evt. supplere med flaske hvis baby virker mere sulten, ingen grund til vælling det er det samme som mme bare i tykkere konsistens.
Find dit indre mor instinkt og kig og lyt til dit barn (dette råd gælder i alle hensende resten af ens liv), er dig og din baby klar? Viser din baby tegn på at være klar? Hvis alle sammen trives med at fuld amme/flaske hvorfor så starte med mos bare fordi omverden måske presser på? Jeg har aldrig rigtig hørt så meget for mine madmetoder, men jeg har hørt om nogen der nærmest er blevet beskyldt for at kvæle deres børn, og at børnene aldrig vil spise hvis de ikke begynder på mad inden de 6 mdr. Jeg har dog aldrig set et børnehave barn med sutteflasker som madpakke - det skal nok komme når jeres barn er klar til det !

Spørg endelig hvis I har spørgsmål :) vil meget gerne hjælpe!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar